F A Q

Her kan du læse svarene på de spørgsmål vi oftest hører. Hvordan bruger børnene Superbog? Kan en lærer se Superbog fra en elevs synspunkt? Hvordan bruger en lærer Superbog? Hvorfor får jeg fejlen "A stream error has occured"? Hvad gør jeg, når popup-vinduer er blokeret? Hvorfor har min klasse/elev ikke adgang til nogen bøger? Hvor er klassen, når jeg skal tilføje bøger til den? Hvordan får jeg teknisk hjælp til Superbog? Hvordan markerer man tekst til oplæsning på en iPad? Hvordan kan man som lærer læse bøgerne i Superbog? Hvordan logger man flere brugere ind på Superbog.dk på samme desktop eller iPad?



Hvordan bruger børnene Superbog?

Det er nemt at bruge Superbog. I Superbog kan man læse bøger, anmelde dem og besvare opgaver til bøgerne.

Superbog er inddelt i tre faneblade - Forside, Vælg bøger og Mine bøger.

Når du har valgt en bog, du vil læse, klikker du Læs bog, og så er du i Boglæseren.


Til toppen


Kan en lærer se Superbog fra en elevs synspunkt?

Ja, det kan nemt lade sig gøre. Når du er logget ind som lærer, kan du klikke på fanebladet 'Elevsite' i øverste højre hjørne. Der åbner så et nyt vindue, som er Superbog set med elevens øjne. Vær opmærksom på, at det ikke er alle funktioner, der fungerer på samme måde som for elever. Fx kan en lærer ikke gemme anmeldelser af bøger, ligesom de bøger, som læreren læser, ikke tæller med i klassens statistik.


Til toppen


Hvordan bruger en lærer Superbog?

En lærer bliver automatisk logget ind på Superbogs lærerside. Her er der mulighed for at administrere klassens læsning. Hvilke bøger skal klassen have adgang til? Hvor mange bøger har de enkelte elever læst? Der er mange muligheder for at tilpasse Superbog.

Som lærer kan man se Superbogs elevdel ved at klikke på fanebladet Elevsite. Vær opmærksom på, at det ikke er alle funktioner, der fungerer på samme måde som for elever. Fx kan en lærer ikke gemme anmeldelser af bøger, ligesom de bøger, som læreren læser, ikke tæller med i klassens statistik. Superbogs fulde potentiale for elever opleves bedst ved at kigge en elev over skulderen.

Superbog knytter sig især til kompetenceområdet Læsning i Forenklede Fælles Mål. Med Superbog øves eleven i at finde og vælge tekster ud fra niveau og interesse, og elevens tekstforståelse og sammenhæng i læsningen styrkes, når eleven i anmeldelser gengiver hovedindhold i det store udvalg af fortællende og informerende tekster, forholder sig til tekstens emne og forbinder det med egen viden. 


Til toppen


Hvorfor får jeg fejlen "A stream error has occured"?

"A stream error has occured" skyldes at Superbog kører i Internet Explorer 6 eller ældre. Opdater browseren til mindst version 7.

Du kan hente de nyere versioner af Internet Explorer her.

 

Hvis du fortsat får fejlen, kan det skyldes, at der er kommet en ny opdatering Adobe Flash Player. Dette sker med jævne mellemrum, og Superbog er afhængigt af, at Flash kører på pc'en.

Den seneste version af Adobe Flash Player kan hentes på www.adobe.dk

Bemærk at det kræver administrative rettigheder at installere eller opdatere Internet Explorer og Flash.

Kontakt eventuelt skolens it-ansvarlige.

 

 


Til toppen


Hvad gør jeg, når popup-vinduer er blokeret?

I Superbog åbner bøgerne og hjælp i et selvstændigt popup-vindue. Popup-vinduer kan i nogen tilfælde være blokeret, og så kan bogen eller hjælp ikke åbnes. Blokeringen kan dog i langt de fleste tilfælde nemt slås fra på Superbog.dk og stadig være slået til, når det gælder andre hjemmesider. Se fx hvordan man slår blokeringen fra i Internet Explorer.


Til toppen


Hvorfor har min klasse/elev ikke adgang til nogen bøger?

Superbog er bygget op omkring UNI-Login. Via det får Superbog oplysninger om skolen, eleven og klassen. Klassen har både en klassebetegnelse, fx 4c, og et klassetrin. Hvis feltet med klassetrin af en eller anden grund ikke er udfyldt af skolens administrator, kan børnene kun se Superbog-bogen. Det skyldes, at alle bøger fra Alineas side er tildelt bestemte klassetrin, fx 3.-4. klasse. Hvis Superbog så ikke via UNI-Login får at vide, hvilket trin eleven går på, får vedkommende ikke adgang til noget.

 Men du kan sagtens selv give eleverne adgang til bøgerne. I Superbogs lærerdel under fanebladet Alle bøger kan du manuelt tilføje bøger til klasser, og her kan du vælge de bøger, som du synes at bestemte klasser skal have mulighed for at kunne læse. Klik Tilføj bog til klasse, og vælg den klasse, der skal kunne læse bogen. Derefter har klassen adgang til de bøger, som du har valgt.


Til toppen


Hvor er klassen, når jeg skal tilføje bøger til den?

Hvis klassen ikke findes på listen over skolens klasser, når den skal have tilføjet en bog, er det med overvejende sandsynlighed fordi, klassen allerede har adgang til bogen. Hvis bogen er en af klassens bøger, findes klassen ikke på listen, hvis man forsøger at tilføje den igen.


Til toppen


Hvordan får jeg teknisk hjælp til Superbog?

Du er velkommen til at kontakte Alineas support mellem kl. 9 og 15 på

Telefon 36 91 70 00

eller på [email protected]


Til toppen


Hvordan markerer man tekst til oplæsning på en iPad?

Hvis man vil have et enkelt ord læst op, så klikker man bare på et ord, og så viser der sig oplæser-robot, som man så klikker på, og oplæsningen hentes og afspilles ved endnu et klik på den play-knap, som erstatter robotten.

Hvis man vil have læst et længere tekststykke op, klikker man på første og sidste ord i det tekststykke, som man vil høre oplæst. Derefter kommer der en oplæser-robot frem, og man klikker på denne. Oplæsningen hentes og kan afspilles ved at klikke på den play-knap, som erstatter robotten.


Til toppen


Hvordan kan man som lærer læse bøgerne i Superbog?

Hvis du som lærer kunne tænke dig at læse nogle af de bøger, som dine elever kan læse på sitet, skal du blot klikke på 'Elevsite' og vælge den klasse, som du arbejder med.

Herefter kan du enten vælge at klikke på 'Vælg bøger' og så finde en bog, som du er interesseret i at læse. Når du har klikket på den pågældende bog, kommer du til bogens 'Boginfo'. På denne side er der en knap med teksten 'Læs bog'. Når du klikker på knappen åbner boglæseren sig, og du kan læse løs. 

Du kan også klikke på 'Mine bøger', og så får du listen med valgte bøger frem. Klik på en bog, og så viser den sig på højre side af skærmen, og du har mulighed for at læse bogen, løse opgaver til bogen eller læse om bogen.


Til toppen


Hvordan logger man flere brugere ind på Superbog.dk på samme desktop eller iPad?

UNI-log-in gør det muligt for eleverne at logge ind på superbog.dk og sørger for at den enkelte elevs resultater bliver gemt.

Desværre kan systemet kun arbejde med én bruger ad gangen. Derfor er det nødvendigt at lukke browseren helt ned på maskinen eller åbne et nyt browser-vindue for at få en ny bruger i gang efter at en bruger har været logget på.

Man kan have flere browsere installeret på maskine, så man fx både har Internet Explorer og Chrome eller både Safari og Chrome. På den måde kan man have to brugere i gang på hvert sit log-in på samme maskine men i hver sin browser uden at skulle lukke ned og starte forfra, hver gang de skifter.


Til toppen